Danske aktier hitter i udlandet – »vores eneste ærgrelse er, at vi ikke købte flere aktier tidligere«

Det har været et par gode år på det danske aktiemarked. I hvert fald hvis man har investeret i de rigtige selskaber. Og selvom det ledende C25-indeks kun er oppe med knap otte procent i år, så er det steget med 70 procent over de seneste fem år. Det er heller ikke gået ubemærket hen i udlandet. De seneste år har udenlandske investorer nemlig i stigende grad forelsket sig i en lang række danske aktier. En af dem er Stuart Dunbar. Han er partner i det skotske investeringsselskab Baillie Gifford, der samlet set forvalter mere end 2.000 milliarder kroner på verdensplan. Og så er han glad for mange af de danske aktieselskaber. »Alle kender Novo Nordisk efterhånden. Men der er masser af andre gode virksomheder i Danmark. Vi har været investeret i Novo Nordisk i et stykke tid nu, men alligevel er vores eneste ærgrelse, at vi ikke købte flere aktier tidligere,« lyder det fra ham. En opgørelse fra Nationalbanken fra starten af året viste da også, at udenlandske investorer ejede 68 procent af aktierne i det danske C25-indeks. Mere end en tredjedel af den samlede aktieværdi. Sidenhen er den udenlandske ejerandel kun steget. Det seneste tal fra august viser nemlig, at den nu er 70 procent. Og det er dobbelt så meget som hos vores naboer i Sverige. Silicon eller ai-Valley? I Danmark har vi Medical Valley Det afspejler naturligvis, at langt de fleste danske aktier har oplevet gevaldige værdistigninger de seneste år. Men også, at vi i Danmark har nogle selskaber, som er verdensførende inden for deres områder. Det fortæller investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen »Det, som er karakteristisk for de danske selskaber, er, at flere af selskaberne har verdensklassekompetencer i lige netop deres nicher. En række af dem er førende i deres branche, og så har langt hovedparten formentlig – med undtagelse af bankerne – størstedelen af deres omsætning på globalt plan,« påpeger han. Særligt inden for medicinalindustrien er der flere danske selskaber, som brillerer. De seneste år er der nemlig sprunget dollartegn frem i øjnene på investorer, når snakken er faldet på fedmemedicin. Og den »megatrend« har også fået flere udenlandske investorer til at flytte fokus over mod de danske farmaselskaber. »Hvor USA eksempelvis har Silicon Valley eller ai-Valley, har vi i Danmark Medical Valley. Vi investerer meget i life science, og her er Danmark ikke kun stærke, men reelt verdensførende. Tænk blot på Novo Nordisk, Zealand Pharma og Coloplast,« fortæller Per Hansen. Det er også noget, Stuart Dunbar bemærker. Han ser en tendens, hvor en by eller et land med en stærk sektor tiltrækker flere virksomheder og mere forskning. Det kan føre til, at mange nye startups udspringer af en enkelt virksomhed. Danske selskaber er globale selskaber Men der er også andre gode grunde til, at udenlandske investorer kigger den rød-hvide vej. Det fortæller Stuart Dunbar. »Når vi investerer i danske virksomheder, investerer vi ikke på baggrund af, hvor godt den hjemlige økonomi klarer sig. Det har næsten ingen betydning for, hvordan transformerende vækstvirksomheder, ofte med et internationalt fodaftryk, vil præstere«, siger han og uddyber. »Det, vi er meget mere interesserede i, er, hvordan det kan være, at Danmark har et finansielt økosystem, der resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal interessante virksomheder.« Mange af de store danske selskaber er nemlig globale i den forstand, at størstedelen af aktiviteterne ligger uden for de danske grænser. I Novo Nordisk ligger mere end halvdelen af omsætningen eksempelvis i Nordamerika, mens halvdelen af omsætningen hos Carlsberg ligger uden for Vesteuropa. Men selvom de danske selskaber ikke nødvendigvis henter væsentlige dele af omsætningen i Danmark, kan den danske økonomi dog godt være en tiltrækningskraft for udenlandske investorer. Det er i hvert fald den opfattelse, chefstrateg hos Nordea Josephine Cetti har. »Danmark er et af de få lande, som stadig har en rigtig god kreditvurdering i form af en såkaldt AAA-vurdering. Og det tror jeg ikke bare blåstempler os som land, men faktisk også vores virksomheder. Ude i den store verden ser man Danmark som et land med kvalitet«, siger hun og fortsætter. »Vi er lidt det her lille kongeland med en god kreditvurdering, gode statsfinanser og gode virksomheder,« lyder det fra hende. Derfor er danske selskaber interessante Stuart Dunbar peger også på, at danske virksomheder samlet set bruger mange ressourcer på forskning og udvikling med medicinalindustrien i spidsen. Der er nemlig – især i medicinalindustrien – et tæt forhold mellem selskaberne og akademikere. Derfor fremhæver han også det høje uddannelsesniveau i Danmark som en god egenskab ved de danske selskaber. »Der er en utrolig veluddannet befolkning i Danmark. Det gør det også lettere for os at tage de lange briller på og se længere ud i fremtiden«, siger han. Et andet aspekt, Stuart Dunbar fremhæver, er Danmarks stærke ledelseskultur. »I Danmark opererer ledelsen med et mere langsigtet perspektiv. Fokus er ikke så meget på næste kvartals mål, som det ofte er i andre lande. Det kan vi rigtig godt lide,« siger han. Et af de selskaber, som både Stuart Dunbar og Josephine Cetti fremhæver, er transportgiganten DSV. »DSV har en meget eftertænksom ledelse med et langsigtet perspektiv. De er ikke bange for at træffe store strategiske beslutninger, og det er noget, vi sætter stor pris på. Især da de har vist sig at være så gode til det,« lyder det fra Stuart Dunbar. DSV er netop i gang med at foretage det, der kan blive danmarkshistoriens største virksomhedsopkøb. Et køb af tyske DB Schenker til en pris, som kan løbe op i mere end 100 milliarder kroner. Og selvom et opkøb af den størrelsesorden indebærer en masse risici, så virker det ikke til, at aktiemarkedet er synderligt nervøse på DSVs vegne. Med andre ord: investorerne har tillid til DSV-ledelsens kvaliteter og evner til med succes at integrere DB Schenker. Hos Nordea mener Josephine Cetti også, at den store udenlandske ejerandel er et kvalitetsstempel af danske virksomheder. »Vi har nogle selskaber af meget høj kvalitet her i Danmark. Og ude i den store verden og blandt de professionelle investorer screener de efter den her kvalitetsfaktor. Så der skiller de danske selskaber sig jo også ud,« siger chefstrategen. Hun fremhæver, at de professionelle investorer typisk jagter kvalitetsaktier i perioder med forhøjet usikkerhed, som der har været på aktiemarkedet de senere år. Novo-effekten er også synlig her Det viser sig også i det amerikanske finansselskab MSCIs Danmark-indeks. Her er der nemlig stor eksponering over for den såkaldte kvalitetsfaktor – væsentligt mere end der er i verdensindekset. En høj eksponering over for kvalitetsfaktoren betyder en høj eksponering over for selskaber med god indtjening og solide balancer. Den eksponering trækkes dog betydeligt op af Novo Nordisk, som udgør 70 procent af indekset. Derfor skal man også tolke netop det tal forsigtigt. Men det er ikke kun eksponeringen mod kvalitetsfaktoren, som Novo trækker op. Josephine Cetti ser nemlig også, at den globale opmærksomhed mod Novo Nordisk har trukket de danske selskaber op på opmærksomhedsskalaen hos de internationale investorer. »Hvis ikke Novo Nordisk nu lige havde været her, så kunne det godt være, at udenlandske investorer ikke lige var faldet over nogle af de andre danske selskaber. Så Novo Nordisk har klart øget opmærksomheden mod Danmark,« siger hun. Her er aktierne udlandet ejer mest af – og mindst Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at det er både Novo Nordisk, Zealand Pharma og Genmab, som er blandt de fem aktier, som udenlandske investorer ejer den største del af. Sammen med smykkekæmpen Pandora, det snart endnu mere gigantiske transport- og logistikselskab DSV samt verdens største vindmølleproducent Vestas kan de nemlig se mere end tre fjerdedele af aktiekapitalen solidt placeret på udenlandske hænder. Og det har da også været et par gode år at være investeret i de fem selskaber – med undtagelse af Genmab. Siden starten af 2023 har de givet et afkast på mellem 29 procent hos DSV og 300 procent hos Zealand Pharma. Genmab har derimod tabt knap 45 procent af værdien i den periode. I modsatte ende af ejerskalaen finder man blandt andet Nordea, Mærsk A, Jyske Bank, Demant og Tryg. Det er dog værd at bemærke, at Nordea-aktien er trippelnoteret, så den også handles på børsen i Finland – hvor hovednoteringen er – og Sverige. Også Mærsk A-aktien ligger solidt lænket fast i bunden. Det skyldes, at A-aktien typisk handles mindre end B-aktien. De fleste investorer – i særdeleshed store udenlandske institutionelle investorer – vil hellere handle B-aktien, medmindre de søger at få indflydelse på selskabet. Høj ejerandel betyder ikke nødvendigvis kontrol Dermed er det heller ikke ensbetydende med, at en høj ejerandel er lig med kontrol. Eksempelvis ejer udenlandske investorer 80 procent af Novo Nordisk-aktierne. Men det er B-aktierne. A-aktierne er nemlig ikke børsnoterede. Og det er A-aktierne, der giver kontrol. Og A-aktierne er ejet af Novo Nordisk Fonden. Så selvom Novo Nordisk Fonden blot ejer 28 procent af aktiekapitalen, så sidder den solidt på 77 procent af stemmerettighederne. Det samme er tilfældet hos en lang række andre store danske selskaber. Lundbeck, Carlsberg og A.P. Møller – Mærsk er blandt andre ejet af erhvervsdrivende fonde. Derfor skal man nok heller ikke lige umiddelbart være nervøs for, om Novo Nordisk kan være på vej på udenlandske hænder. https://www.berlingske.dk/aktier/danske-aktier-hitter-i-udlandet-vores-eneste-aergrelse-er-at-vi-ikke-koebte